USA gør klar til Missilskjoldet i Alaska

Første missil klar i USA’s raketskjold

Første missil i USA’s raketskjold er blevet installeret i Alaska. Thule-radaren i Grønland skal også indgå i raketskjoldet.

Det 17 meter lange tretrins-missil blev sænket ned i en af seks siloer i Fort Greely, som ligger omkring 130 kilometer sydøst for Fairbanks.

Den første raket i det amerikanske missilforsvar sænkes på plads i sin silo på raketbasen Fort Greely 22. juli 2004
© US Department of Defense

Yderligere fem missiler vil blive anbragt i siloerne inden årets udgang. Hertil kommer yderligere fire på Vandenberg-flybasen i Californien.

Missilerne skal neutralisere eventuelt indkommende raketter. Raketskjoldet er et hovedelement i præsident George W. Bushs nationale sikkerhedspolitik.

Demokrater fra oppositionen har kritiseret Bush for at bruge milliarder af dollar på projektet uden at vide, om skjoldet virker.

Kritikerne indvender også, at raketskjoldet skal imødegå en trussel fra Den Kolde Krigs æra, som ikke længere er overhængende. Nu er risikoen for international terror langt mere akut.

Det er amerikanernes hensigt, at Thule-radaren i Grønland på længere sigt skal indgå i raketskjoldet.

Fra DR’s hjemmeside 23.07.04.

RELATED POST

Europa siger ja tak til hullet missilskjold

De europæiske NATO-lande vil i dag (20. nov. 2010) på et topmøde i Lissabon sige ja tak til at komme…

USA ønsker at samarbejde med Rusland om Missilskjoldet

USA vil overveje udviklingen af det omstridte missilskjold i Europa, hvis Rusland går ind på at hjælpe med at forhindre,…

Canada siger nej til Missilskjoldet

Den canadiske regering har efter længere tids intern debat sagt nej til at deltage i USA’s ambitiøse, men teknisk problematiske…

Mislykket test af raketskjoldet

I 2002 bebudede den amerikanske præsident, George W. Bush, at raketskjoldet kunne tages i brug inden udgangen af i år.…