Interview med Ali Alfoneh, forskningsmedarbejder ved COMER, et fælles projekt mellem Københavns Universitet og Forsvarsakademiet om sikkerhedspolitik og samfundsudvikling i Mellemøsten.

Efter en frivillig pause på to år begyndte Iran i sidste uge officielt igen at forske i berigelse af uran, angiveligt med det formål at blive uafhængig og selvforsynende med atomenergi. USA og EU har længe frygtet, at Iran i virkeligheden er i færd med at udvikle atomvåben. Derfor vakte meddelelsen om, at Iran ville genoptage sin atomforskning, stærk uro i EU. USA har længe været meget kritisk over for Iran og ment, at EU gav Iran for lang snor.

EU og USA ønsker nu, at FN’s sikkerhedsråd skal vedtage sanktioner over for Iran. I første omgang kræver det, at Det Internationale Atomenergiagentur bliver enig om at indbringe Iran for Sikkerhedsrådet. Det er Rusland og Kina til gengæld meget tøvende overfor.

Kristeligt Dagblad har talt med forskningsmedarbejder ved Forsvarsakademiet Ali Alfoneh om baggrunden for striden med Iran.

Hvad er det, Iran bliver beskyldt for
– Det internationale samfund beskylder Iran for at have et militært atomvåbenprogram. USA og EU mener, at Irans civile forskning i atomenergi blot er et skalkeskjul for at udvikle atomvåben.

Hvad ved omverdenen om Irans atomforskning?
– Man ved, at den forskning, der foregår, også kan anvendes til militære formål, det vil sige våben. Man ved derimod ikke, om Iran allerede er i gang med at udvikle våben – men mange ting peger i den retning. For det første insisterer Iran på selv at berige sin uran, og beriget uran er en forudsætning for at udvikle atomvåben. For det andet har Iran vildledt det internationale samfund om sin atomforskning; man har blandt andet holdt oplysninger tilbage om sit berigelsesprogram – og det tyder på, at landet ikke har rent mel i posen. For det tredje har Iran al mulig grund til at ville skaffe sig atomvåben – to af Irans nabolande, Afghanistan og Irak, er for nylig blevet invaderet af USA, og USA har udpeget Iran til at ligge på ”ondskabens akse”. Landet har en stærk tilskyndelse til at forsøge at få fat i atomvåben.

Hvorfor er Vesten bekymret for, at Iran får atomvåben?
– Vesten er bekymret for, at atomvåben skal sprede sig til flere lande. Hvis Iran får atomvåben, er der risiko for, at andre lande i området vil forsøge det samme. Først og fremmest Tyrkiet og Saudi-Arabien.

Hvad siger Iran selv om muligheden for atomvåben
– Iran hævder, at landet kun forsker i atomteknologi med henblik på civile formål.

En række lande med atomenergi køber deres berigede uran i nogle af de lande, der får kontrolleret deres produktion og eksport. Iran har afvist at købe beriget uran i udlandet. Hvorfor vil Iran selv berige sin uran?
– Irans argument er, at man ønsker forsyningssikkerhed. Det peger på, at USA vil kunne tvinge leverandører af beriget uran til at stoppe for eksport til Iran, hvis man ønsker det. Rusland, der også har tilbudt at sælge beriget uran, har Iran heller ikke tillid til, efter at Rusland pressede Ukraine i forbindelse med leveringen af gas.

Hvad er EU’s forhandlinger med Iran gået ud på?
– Fra iransk side har taktikken mest været at trække forhandlingerne i langdrag, så man i fred og ro kunne komme længere med sin forskning. Og det er lykkedes ret godt. EU-landene har på deres side forsøgt at overtale Iran til at opgive målet om selv at kunne berige uran, fordi det er den berigede uran, der er kerneproblemet. Kan et land berige uran, kan det potentielt også fremstille atomvåben. EU har tilbudt at hjælpe Iran med at udvikle atomenergi under forudsætning af, at Iran stopper sin forskning i beriget uran.

Hvorfor involverer EU sig så kraftigt i forhandlinger med Iran?
– EU ønsker ikke en ny krig eller krise i Mellemøsten. Irak-krigen har på mange måder været en katastrofe for landene. Ikke mindst for Frankrig, som sammen med Tyskland og Storbritannien er de toneangivende lande i forhandlingerne. Den franske økonomi har lidt voldsomt under krigen i Irak. Landet havde mange investeringer i Irak, som gik tabt, da krigen blev indledt, og nu er forretningsområderne overtaget af amerikanerne.

Hvorfor skulle Iran være interesseret i at få atomvåben?
– Som alle andre stater, der udvikler atomvåben, sker det for at gøre sig immune over for militære angreb. Det er det ultimative afskrækkelsesvåben. Hvis man ikke har nogen specielt stor landstyrke, kan atomvåben være et effektivt middel til at holde mulige fjender på afstand. I øjeblikket er Iran mest bekymret for USA.

Hvad kan EU tilbyde Iran i den situation?
– EU vil gerne give Iran indtryk af, at EU vil kunne skærme landet mod USA. EU har blandt andet haft tilbudt sig som ”skjold” mod USA. Iran mener dog ikke, at EU’s løfter er troværdige. Man har ikke tillid til, at EU i en krisesituation vil være mere loyal overfor Iran end USA.

Hvad skal der til for, at det internationale samfund kan være sikker på, at Iran ikke udvikler atomvåben?
– Den sikkerhed kan ikke opnås. Det er helt ulogisk at forvente et samarbejde fra Irans side. Det iranske atomprogram er sandsynligvis så veludviklet, at det ikke kan svare sig for iranerne at bøje sig for Vestens krav. Landet er allerede gået så langt over stregen, at det lige så godt kan fortsætte.

Hvornår begyndte Iran at forske i atomteknologi?
– Det gjorde man i 1960’erne under shahen. Dengang var det af frygt for et angreb fra Irak, som man var sikker på, var ved at fremstille atomvåben. Men Irans geopolitiske placering er sådan, at landet altid – uanset hvilken ledelse, der sidder – vil have en strategisk interesse i at råde over atomvåben. Selv hvis Iran skulle blive et demokrati, vil det stadig forsøge at skaffe sig atomvåben.

Interview ved Ulla Poulsen. Bragt i Kristeligt Dagblad 18.01.06