Skepsis over for atomagenturets Iran-rapport
”Iranerne er ikke interesserede i at have kernevåben, men de er interesserede i at have kapacitet til at fremstille dem. Og det er den klogeste strategi: Ikke at have bomben, men at lade andre tro, man har den”.
Sådan formulerer den svensk-iranske analytiker Rouzbeh Parsi fra European Institute for Security Studies i Paris en kort version af den årelange strid om øget kontrol med og indsigt i ’udestående spørgsmål’ om Irans atomprogram, som USA, EU og Israel har efterlyst. Iranerne siger, at der ikke er nogle ’udestående spørgsmål’ om Irans atomprogram, som Vesten skal blande sig i, og at Iran overholder alle regler for IAEA’s kontrol i henhold til traktaten for ikke-spredning af atomvåben (NPT-traktaten), som Iran har underskrevet. Heroverfor står Vestens mistanke om, at Iran i hemmelighed udvikler kernevåben med henblik på at matche Israels arsenal på 100 eller flere atomsprænghoveder. Israel er ikke tilsluttet aftalen om ikke-spredning af kernevåben og er følgelig ikke underkastet IAEA’s kontrolmekanismer.
At striden nu er blusset op igen med israelske trusler om at angribe Iran militært og øjensynlig amerikansk og europæisk stiltiende accept af et sådant angreb, baseres på en ny rapport fra Det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) formelt udarbejdet af den japanske generaldirektør for IAEA, Yukiya Amano, og stilet til FN’s Sikkerhedsråd og IAEA’s bestyrelse med hovedsæde i Wien.
Atom-aftrækker
Rapporten citerer flere end 10 landes efterretninger om det iranske atomprogram og rummer angiveligt ’konsistent’ information om iransk aktivitet, der kan have militære formål.
I rapportens afsnit om ”mulige militære dimensioner” hedder det bl.a. at IAEA er ”mere og mere bekymret” over ”den mulige eksistens i Iran af tidligere eller nuværende atom-relateret aktivitet, der ikke er rapporteret, men finder sted i militært relaterede organisationer”. Bl.a. nævner rapporten, at IAEA stadig får nye informationer om udviklingen af en ”atom-aftrækker” for missiler, som allerede blev rapporteret i maj.
Iranske eksperter, bl.a. en professor Mohammad Marandi fra Teheran universitet, har afvist, at den nye rapport indeholder noget som helst nyt. ”Det er opkog på gammelt stof, og noget af det stammer fra en computer, der blev stjålet fra en atom-tekniker i Teheran i 2004 og indeholdt informationer, der vakte mistanke – men som ikke er verificerede – og i øvrigt er rapportens citater fra åbne iranske kilder behæftet med fejl i oversættelsen fra persisk til engelsk” sagde han til Al-Jazeera. I samme program blev den tidligere IAEA-direktør, ireren Robert Kelly, spurgt om troværdigheden af den nye rapport og svarede:
”Der er grund til at være skeptisk. Ingen kan se, hvor de citerede papirer kommer fra – der kan været tale om et falsum”. Rapporten citerer igen og igen oplysninger fra medlemslande af IAEA om ”stærke indicier for mulig kernevåben-udvikling”, men nævner ikke hvilke lande. Det iranske styre har haft det næsten muntert med at antyde, at det ”nok er USA”.
Irans præsident, Mahmoud Ahmedinejad, beklagede i en tale tirsdag (8.11), at IAEA sætter ”værdigheden over styr” ved at være et redskab for USA’s og Vestens interesser i den verserende konflikt.
Spørgsmålene er fra 2003
”Man skal lægge mærke til, at de ’udestående spørgsmål’ alle er fra før 2003”, siger Rouzbeh Parsi, ”og der synes at være lagt mere arbejde i den end i tidligere rapporter (fra den foregående direktør ElBaradei). Mange af spørgsmålene fra før 2003 er ikke besvaret, men det kunne de vel blive, hvis der var tillid mellem parterne. Men det er problemet: Der er kun mistro, og så længe den opretholdes, kan der ikke forhandles. Jeg mener f.eks. at Israel kunne leve med en situation, hvor indsigt i teknologien bliver aftalt mellem parterne, så alle kunne leve med det, men selv noget så simpelt som antallet af kilo uran er politisk inficeret, og der står vi”.
Parsi tror ikke på, at der nås en forhandlingsløsning. ”Begge parter bedyrer, at de gerne vil forhandle, men begge parter har hver især deres ’røde linjer’, som gør reelle forhandlinger om en mindelig løsning umulige”.
Set fra Teheran vil Vesten have kontrol med alle detaljer i Irans kernekraft-udvikling. Og ikke kun det – det kunne man måske finde ud af – men også i efter iransk opfattelse uvedkommende og sikkerhedsfølsomme forsvarsaspekter, som ifølge den iranske regering intet har med kernekraft at gøre. Irans IAEA-ambassadør klagede således i et 12 sider langt brev til Yukiya Amano over, at IAEA jævnligt offentliggør oplysninger, der i IAEA-kutymen og ifølge statutterne er fortrolige.
Men uanset formaliteterne: Striden er højspændt politisk. Rouzbeh Parsi er bekymret over ”den ekstremt hårde retorik”, der gør en løsning vanskelig.
Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, har meddelt, at han vil drøfte Iran og mulige nye sanktioner i Sikkerhedsrådet, hvorimod præsident Barack Obama i det store og hele har overladt det til talspersoner at kommentere IAEA-rapporten som de kalder ’troværdig’.
Tilbage står, at de mange detaljer, der giver rapporten dens troværdige skær, og som hævdes at være fra ’uafhængige kiler’, ikke har klare afsendere. Og Iran har aldrig tilladt IAEA’s inspektører at interviewe de videnskabsmænd, der kører landets atomprogram – og hvoraf flere er blevet myrdet de seneste to-tre år.
Lasse Ellegaard, Dagbladets Informtions korrespondent i Mellemøsten.
Trykt i Dagbladet Information 10.11.11.