Verden er blevet mere usikker med årene, blandt andet fordi irrationelle aktører såsom Nordkorea er bevæbnet med atomvåben. Det skaber en risiko for, at en tilfældighed kan udløse en krig, der i værste fald kan være verdens-omspændende, mener udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF).

Atombomben er et våben, der med al sin magt, ødelæggelse og udslettelse på et enkelt øjeblik fuldstændig kan kortslutte verdensfreden. Og derfor er atombomben ironisk nok også noget af det bedste, der nogensinde er sket for verdensfreden.

Sådan lyder et velkendt og omstridt argument fra iagttagere af international politik, som blandt andet havde kronede dage under Den Kolde Krig. Her havde man en verden, der var delt mellem to poler USA og Sovjetunionen, der hver især var så stærke og svært bevæbnede, at de i princippet holdt hinanden i skak. For hvem skulle dog kunne være så dum at affyre et atomvåben mod sin fjende, når den helt logiske konsekvens ville være, at der blev smidt et den anden vej?
Men verdenssituationen har ændret sig så meget med årene, at argumentet har tabt sin vægt, mener Holger K. Nielsen.

Anprisningen af atomvåbnenes tilstedeværelse hviler nemlig på grundforudsætningen, at de atomvåben, som under Den Kolde Krig befandt sig hos rationelle aktører, der må formodes at handle velovervejet. Og sådan er virkeligheden ikke i dag, hvor også irrationelle aktører besidder atomvåben. Udenrigsministeren nævner Nordkorea som et eksempel. Derfor er atombomben på ingen måde nogen garant for verdensfred. Snarere tværtimod, mener udenrigsministeren.

”Verden er blevet mere usikker, og de mange atomvåben skaber en risiko for, at en tilfældighed kan udløse en krig. Tænk bare på Cuba-krisen i oktober 1962, hvor vi var rystende og chokerende tæt på en atomkrig. Det gælder stadigvæk. Når man har alle de her meget farlige våben liggende, så er risikoen der jo for, at en eller anden tilfældighed kan sætte alt muligt i gang”, siger han og fortsætter:

”Vi har 100-års jubilæum for Første Verdenskrigs udbrud i år, hvor en eller andentilfældig begivenhed satte en masse ting i gang, og pludselig stod man så fire år i krig i skyttegravene. Senere fik man så på ryggen af Første Verdenskrig et sammenbrud i Tyskland, som gjorde, at nazismen kunne udvikle sig, og det førte så til Anden Verdenskrig. Den tilfældighed er med andre ord af enorm betydning for resten af den 20. århundrede og er det jo stadigvæk i dag. Det er noget, man må have i baghovedet”.

Frygter du, at der kan opstå en tredje verdenskrig?

”Det er ikke en frygt, jeg har til daglig. Men risikoen er der, og så meget mere grund er der også til at støtte den internationale nedrustning og til at bevare og styrke de institutioner, der kan inddæmme det. Jeg er og bliver imod atomvåben og vil gerne havde dem alle sammen væk, have dem nedlagt”, siger han.

Interview ved Thomas Sand, Berlingske Nyhedsbureau. Trykt i JyskeVestkysten 18.01.14.