Formandsberetning 2025          Danske Læger mod Kernevåben

Det er nu 40 år siden, at IPPNW modtog Nobels fredspris for indsatsen med at oplyse om konsekvenserne af brug af kernevåben. På det tidspunkt var der mere end 60.000 atomvåben mod de ca 12.000, som findes i arsenalerne nu – stadig mere end rigeligt til at lægge jorden øde. Hvor verden dengang kunne virke mere stabil, med to blokke stående over for hinanden, er situationen nu mere broget; flere lande har anskaffet sig atomvåben, og risikoen for at de kan blive brugt anses for større, end den var, da den kolde krig var mest intens. Putin har således som den eneste i nyere tid truet med at bruge atomvåben, hvis Ruslands eksistens bliver truet eller fremmede stater intervenerer i Ukraine-krigen. I modsætning til tidligere er våbnene nu i langt højere grad integreret i de militære styrker med henblik på brug på en slagmark, der investeres voldsomt i moderniseringer af arsenalet, og kunstig intelligens inddrages i kontrol og beslutningsprocessen for anvendelsen.

Som atommagternes krigssimuleringer har vist, vil detonation af blot et enkelt atomvåben med overvejende sandsynlighed udløse en storskalakrig, der vil få katastrofale konsekvenser for menneskene, samfundene og miljøet. Doktrinen om gensidig sikker ødelæggelse indebærer, at bevidstheden om dette vil afholde alle fra at ty til anvendelse af kernevåben. At dette kan garanteres ud i al fremtid, tror vi simpelthen ikke på! Som nogen har sagt: vores sikkerhed ligger ikke i deres eksistens, men i deres afskaffelse! Indsatsen for at få afskaffet disse masseødelæggelsesvåben er derfor uændret relevant, men er ikke blevet lettere i det aktuelle tilspidsede internationale klima, hvor ydermere næsten alle de traktater, der trods alt begrænsede oprustningen, nu er bortfaldet.

Fokus for IPPNW er derfor stadig at oplyse om de medicinske og humanitære konsekvenser af brug af kernevåben, herunder at behandling ikke er en mulighed. Forebyggelse, dvs afskaffelse, er den eneste vej frem. Atomvåben er i en kategori for sig og har ikke nogen plads i forhold til at kunne forsvare et land.

TPNW, FN`s traktat, der forbyder atomvåben, er nu ratificeret af 74 lande. Den repræsenterer efter vores og mange andres mening den bedste mulighed, der for tiden eksisterer for at komme videre med atomnedrustningen.

Herhjemme har DLmK i årets løb fortsat forsøgt at komme i dialog med politikerne, især med henblik på at argumentere mod Danmarks afvisende holdning til forbudstraktaten. Udbyttet af vores tilnærmelser har været sparsomt, ligesom det stadig er særdeles vanskeligt at få medierne til at beskæftige sig med det, der ligger os på sinde. Vores forsøg på at få optaget indlæg i dagspressen afvises stort set altid. Men vi har dog holdt oplæg ved et Hiroshimadagsarrangement.

Vi har deltaget i et europæisk IPPNW-møde i Schweiz, hvor organisationen har oprettet et kontor, Geneve Liason Office. Desuden har vi -via zoom- deltaget i IPPNW`s Verdenskongres, der her 80 år efter atombombningen blev afholdt i Nagasaki. Senest er vi gået ind i et samarbejde med de andre nordiske IPPNW-afdelinger om i fællesskab og på skift at kontakte de nordiske regeringer, inklusive den islandske og grønlandske.

Vores samarbejde med forskellige danske fredsorganisationer igennem netværket Forbyd Atomvåben-ICAN i Danmark er fortsat på regelmæssig basis, fortrinsvis via zoom-møder. Fokus er her blandt andet Danmarks nye baseaftale med USA, hvor der er blevet stillet spørgsmålstegn ved ,om vores forbud mod udstationering af atomvåben på dansk jord i fredstid kan opretholdes i en eventuel fremtidig tilspidset situation.

DLmK`s medlemstal er stagnerende og der er kun få aktive. Vi mangler unge kræfter – men det er der ikke noget nyt i. Vi må håbe, at tiderne vender og flere vågner op til dåd.

Klaus Arnung, formand for Danske Læger mod Kernevåben