Danske Læger mod Kernevåben

Formandsberetning for 2019

For DLMK har det forløbne år ikke budt på den store aktivitet. Vi har koncentreret os om disse års vigtigste agenda, nemlig den i FN vedtagne traktat om forbud mod kernevåben, som nu blot skal ratificeres af yderligere 17 stater for at træde i kraft og blive bindende international lov. Derudover har vi en dialog med Lægernes pensionskasse, som vi mener endeligt bør opgive at have aktier i virksomheder, der har med atomvåben at gøre.

Vi har haft enkelte læserbreve i dagspressen og indlæg i Ugeskrift for Læger samt holdt oplæg ved 3 fredsmøder i Århus. Der har i årets løb været to IPPNW-møder i europæisk og nordisk regi, men det har ikke været muligt for os at deltage med andet end økonomisk støtte. Vi agter i efteråret at henvende os til det nyvalgte Folketing med en opfordring til at revidere den hidtidige danske passivitet, for ikke at sige modstand, i forhold til traktaten om forbud mod kernevåben.

DLMK har fortsat omkring 100 medlemmer, som fire gange i årets løb har fået tilsendt det flotte og udførlige blad fra vores svenske søsterforening, SLMK.

Vi er klar over, at vores hjemmeside i høj grad trænger til en opgradering og a jour føring, og vi håber at kunne finde ressourcer til en sådan.

Generelt finder vi, at kernevåbentruslen er om muligt endnu mere alvorlig end tidligere. Arsenalerne moderniseres og udbygges, blandt andet med våben med relativ lille sprængstyrke, hvilket øger risikoen for brug i en konflikt. Traktatmæssige begrænsninger, såsom INF-traktaten, som lagde en form for begrænsning på oprustningen under den kolde krig, er opsagt og andre står for skud. Det vurderes, at ”nuklear letalitet”, bedømt ved sprængkraft og kvalitet af fremføringsmidler, faktisk er større nu i 2000-årene end i 1960-erne eller 1980-erne. Det er yderligere ved nye, opdaterede estimater beregnet, at selv en ”begrænset ”atomkrig, udover at forårsage en humanitær katastrofe uden fortilfælde også vil afstedkomme dramatiske, globale klimaforandringer.

Det er derfor efter vores mening stadig bydende nødvendigt, at det lykkes verdenssamfundet at eliminere atomvåbnene, før de bliver brugt igen. Forudsætningen herfor er imidlertid, at alle enes om, at disse våben er uacceptable.

I DLMK vil vi yde vores bidrag til, at visionen om en verden uden atomvåben ikke forbliver en tom, retorisk skal.

Oktober 2019

Klaus Arnung