Obama-regeringen har indvarslet et radikalt skift i USA’s atomvåbenstratergi og udelukker nu for første gang at gribe til brug af kernevåben for at gengælde angreb med biologiske eller kemiske våben eller store konventionelle styrker.

Den nye strategiske betænkning, den 72 sider lange Nuclear Posture Review, som blev offentliggjort tirsdag efter et års forarbejde, markerer en af de største ændringer i strategisk tænkning siden slutningen af Den Kolde Krig og omstøder flere at de politikker, som blev indført af Bush-regeringen. Blandt ændringerne er et løfte om ikke at udvikle nye atomvåben – et skridt, som blev presset igennem trods kraftig modstand fra Pentagon.

Selv om antallet af de scenarier, hvor USA kan tænkes at anvende atomvåben, er blevet drastisk reduceret, er der endnu huller i strategien, som kan muliggøre et amerikansk kernevåbenangreb mod lande som Iran eller Nordkorea.

Alligevel tøvede udenrigsminister Hillary Clinton ikke på et fælles pressemøde i Pentagon med forsvarsminister Robert Gates med at betegne de skitserede ændringer som ”en milepæl”

Organisationer, der arbejder for at afskaffe eller minimere verdens atomarsenaler, hilser generelt strategiskiftet velkommen, men udtrykker dog også skuffelse over, at betænkningen ikke er gået helt så vidt, som de gerne så: Det var et udbredt ønske, at USA skulle have erklæret, at man gav afkald på brug af kernevåben i alle andre situationer end som gengældelse af et atomangreb imod USA eller dets allierede.

Offentliggørelse af den reviderede betænkning sker i samme uge, som Barack Obama rejser til Prag for at underskrive en atomvåbentraktat med Rusland (hvor antallet af kampklare atomvåben nedsættes fra nuværende 2.200 til 1.550 på begge sider over de kommende år (webmasters kommentar)), og i næste uge skal den amerikanske præsident være vært for et topmøde i Washington om nuklear ikke-spredning. 47 nationer vil deltage.

Nuclear Posture Review, flytter fokus væk fra den gængse strategi under Den Kolde Krig, hvor Rusland eller Kina ansås for at udgøre den største trussel.

Truslen er ændret

Trusselbilledet udgøres nu i hovedsagen af atomvåbenspredning og/eller en eventuel atomvåbenbevæbnet terrororganisation. Behovet for at råde over et enormt lager af atomare våben anses nu ikke længere for at være til stede.

Den største ændring er erkendelsen af , at de omstændigheder, hvorunder nukleare våben kunne tænkes brugt, har måttet indsnævres.

Den vigtigste passage i den reviderede betænkning slår fast, at den strategiske situation har ændret sig siden slutningen på Den Kolde Krig, og at USA har en tilstrækkelig stærk konventionel kapacitet til at afskrække angreb fra biologisk eller kemisk krigsførelse.

Følgelig bemærkes det i betænkningen: ”De Forenede Stater vil ikke bruge eller true med at bruge atomvåben mod ikke-nukleart bevæbnede stater, der er part i ikke-spredningstraktaten (NPT) og handler i overensstemmelse med deres nukleare ikke-spredningsforpligtigelser”.

Dette står i kontrast til Bush, som i 2001 erklærede, at atomvåben vil blive anvendt til at holde en bred vifte af trusler fra livet, herunder masseødelæggelsesvåben og angreb fra store konventionelle styrker.

Problemet for Iran og Nordkorea er, at dette løfte ikke omfatter dem, fordi den amerikanske regering anser dem for at handle i modstrid med ikke-spredningstraktaten.

Nordkorea trak sig ud af ikke-spredningstraktaten i 2003, mens Iran, hævder USA, i det skjulte arbejder med at udvikle atomvåbenkapacitet, hvilket Teheran benægter. På pressemødet advarede forsvarsminister Gates atter Iran og opfordrede Teheran til at ”spille efter reglerne”.

Der er også en anomali i forbindelse med revisionen i, at det giver mulighed for lagring af omkring 200 taktiske atomvåben i fem europæiske lande. Det kan have været en narresut til de eruropæiske lande, der er bekymrede for mange indrømmelser, der gives til Rusland.

Dog ikke nok garanti

Lisbeth Gronlund, som er leder af Global Security Programme for den kritiske NGO Union of
Concerned Scientists, glæder sig over, at et amerikansk nukleart angreb mod lande, der anvender kemiske eller biologiske våben, fremover er udelukket.

”Det er et positivt skridt, synes jeg. Går det langt nok? Nej. Men ville det være muligt for Obama at foretage de store spring, vi ønsker? Nej” siger Gronlund.

Og Daryl Kimball, leder af NGO’en Arms Control Association, siger: ”Jeg synes generelt, at den reviderede betænkning trækker USA et stykke i retning af en mere passende common sense-atomvåben-strategi. Dette udspil er efter min mening et yderligere fremskridt væk for stærk afhængighed at atomvåben til at løse en bred vifte af opgaver”.

Også Joe Cirincione, formand for stiftelsen Ploughshares Fund, betegner betænkningen som et stort, positivt skridt fremad. ”Den kunne gå længere og hurtigere, men det er det bedste, vi kan håbe på under de givne omstændigheder. Det er et solidt og pragmatisk dokument, som forsøger at formulere en transformationsproces. Det er tale om nyorientering i henseende til to aspekter: De amerikanske nukleare styrker bliver dirigeret væk fra massiv gengældelse (MAD) og over mod vore dages trusler om atomterrorisme og nye atomvåbenførende stater. Og den amerikanske politik bliver styret mere i retning af dramatisk reduceret våbenanvendelse og nedgradering af militære løsningsmodeller”.

The Guardian og Information. Trykt i Dagbladet Information 08.04.10