Den canadiske regering har efter længere tids intern debat sagt nej til at deltage i USA’s ambitiøse, men teknisk problematiske program for et raketforsvar. Hermed har Ottawa skabt nye problemer for et program, der også i USA mødes med voksende skepsis. Samtidigt er der lagt op til en nedkøling af forholdet mellem de to naboer.

Premierminister Paul Martin forsikrede, at man fortsat vil samarbejde med den sydlige nabo om det fælles forsvar af Nordamerika, men Canada ønsker ikke at bruge sine kræfter på udviklingen af et raketskjold. Hermed står det klart, at Canada ikke vil betale til det nye system og heller ikke deltage i udviklingen, skønt et effektivt system kan betyde, at raketter med kurs mod amerikanske storbyer skydes ned over Canada.

Den amerikanske regering havde gjort det klart, at den i tilfælde at et canadisk nej vil fortsætte det årelange udviklingsarbejde alene, men modstandere føler, at de har fået ny ammunition. Samtidigt fremhæves det, at de seneste tekniske forsøg alle er endt med fiasko. I sidste måned slog en prøveaffyring over Stillehavet fejl, men forsvarets eksperter fastholder, at der blot er tale om midlertidige tilbageslag.

Premierminister Paul Martin havde tidligere antydet, at han ønskede canadisk deltagelse i raketforsvaret. Meget tyder på, at han frygtede, at et ja ville bringe hans koalitionsregering i fare, idet et overvældende flertal af vælgerne afviser det amerikanske projekt.

Paul Martin gjorde efter at have overtaget posten fra Jean Chretien en energisk indsats for at forbedre forholdet til USA, der var stærkt belastet af det canadiske nej til krigen i Irak.

Der blev registreret forbedringer, da George W. Bush besøgte Ottawa i december, men disse forbedringer er nu bragt i fare af det canadiske nej. Premierministeren antydede frygt for en sådan udvikling, da han i parlamentet afsluttede en længere debat med forsikringer om, at Canada og USA forbliver hinandens mest trofaste allierede.

Journalist Klaus Justen, Jyllands-Postens korrespondent i Washington. J-P 26.02.05