Borgerforslag om Forbud mod Atomvåben er nu åben for underskrift

Folketingets Administration har gennemgået borgerforslaget “Danmark skal tilslutte sig FN-traktaten om forbud mod atomvåben.” og vurderet, at forslaget holder sig inden for reglerne for ordningen. Forslaget er offentliggjort på borgerforslag.dk, så andre kan se og støtte det. Du kan se forslaget her nedenfor og få det vist på borgerforslag.dk ved at klikke på “Vis på borgerforslag.dk” nederst i e-mailen. 

Med venlig hilsen

Folketingets Administration

 
 

Danmark skal tilslutte sig FN-traktaten om forbud mod atomvåben.

ID: FT-05087
 
Forslag
Danmark skal tilslutte sig FN-traktaten om forbud mod atomvåben vedtaget på FN’s Generalforsamling den 7. juli 2017.

Folketinget skal derfor i denne folketingssamling iværksætte en proces, således at regeringen kan underskrive og Folketinget senere ratificere en dansk tilslutning til traktaten.
……………………………………………………………………………………………….

FN’s Generalforsamling vedtog den 7. juli 2017 en traktat, som forbyder alle atomvåben.

Traktaten pålægger de lande, der underskriver og ratificerer den, ikke under nogen omstændigheder at udvikle, afprøve, fremstille eller på anden måde anskaffe sig eller lagre atomvåben.

Den forbyder enhver anvendelse af atomvåben og ulovliggør trusler om anvendelse af sådanne våben. Landene forpligter sig til ikke at deltage i aktiviteter, der kan fremme udvikling og brug af atomvåben.

122 af FN’s medlemslande, det vil sige to tredjedele, stemte for traktaten. Ét land stemte imod og et andet land undlod at stemme, mens et mindretal på 69 lande boykottede både forhandlinger og
afstemning om forbuddet.

Traktaten er udformet sådan, at den træder i kraft, så snart 50 af FN’s medlemslande har ratificeret den.

Siden vedtagelsen i juli 2017 har 81 lande underskrevet og 38 lande allerede ratificeret den.

Samtlige atommagter og deres allierede boykottede forhandlingerne og har ikke underskrevet.

Danmark har følgelig heller ikke underskrevet traktaten – endnu!

For at ændre på denne situation stiller vi borgerforslag til folketingsbeslutning om dansk tilslutning til traktaten.

Danmark bør underskrive samt ratificere traktaten og tilslutte sig de lande, der forlanger forbud mod og afskaffelse af verdens farligste våben.

2020 er 75-året for FN’s oprettelse og 75-året for nedkastningen af atombomberne over civilbefolkningen i Hiroshima og Nagasaki.

Det er det helt rigtige tidspunkt at tage spørgsmålet om dansk tilslutning til en traktat imod atomvåben op.
Bemærkninger
Traktaten om forbud mod atomvåben udfylder et stort hul i international ret. Før traktaten bliver endeligt vedtaget, er atomvåben de eneste masseødelæggelsesvåben, der ikke er underlagt et kategorisk forbud på trods af deres katastrofale konsekvenser.

Traktaten supplerer allerede eksisterende forbud mod biologiske og kemiske våben, klyngebomber og landminer, og den strammer samtidig op på ikke-spredningstraktaten fra 1968, der skal forhindre yderligere spredning af atomvåben.

Atomvåben er de mest ødelæggende våben, der nogensinde er skabt. Produktion, afprøvning, lagring og brug af dem har gennem de 75 år, de har eksisteret, haft katastrofale miljømæssige og menneskelige konsekvenser, der efterlader en tung arv til kommende generationer.

Ud over at skabe frygt og mistillid blandt lande, hvis regeringer kan true hinanden med udslettelse af hele byer og ødelæggelse af livsbetingelser i hele regioner og lande, er de økonomiske omkostninger ved produktion, vedligeholdelse og modernisering af atomvåben kolossale.

Det er penge og offentlige midler, der kunne være brugt på velfærd, sundhed, uddannelse, grøn omstilling og human sikkerhedspolitik.

Ved at underskrive og siden ratificere traktaten kan Danmark være med til at ændre den globale norm med hensyn til brug og besiddelse af atomvåben og dermed yde et vigtigt bidrag til en verden helt fri for atomvåben.

Historien viser, at forbud mod visse typer våben letter vejen mod deres afskaffelse.

Våben, der er forbudt gennem internationale traktater som for eksempel kemiske og biologiske våben, betragtes i stigende grad som politisk illegitime og våbenfirmaer får sværere ved at skaffe penge til at fabrikere ulovlige våben, da ulovlig produktion medfører en betydelig omdømmerisiko.

I betragtning af at atombomber rammer civilbefolkninger, kan de ikke tjene legitime militære eller strategiske formål og kan derfor slet ikke anvendes i overensstemmelse med international humanitær lovgivning og krigens love.

Danmarks sikkerhedspolitik bør ikke fortsat være baseret på atomar terrorbalance og afskrækkelse – og i sidste ende anvendelse af atomvåben.

Forestillingen om, at atomare masseødelæggelsesvåben kan være en stabiliserende faktor i en konfliktfyldt verden, er en farlig idé.

Det er selve tilstedeværelsen af atomvåben, der udgør en konstant trussel, og en atomkrig udløst ved en fejl kan lægge hele planeten øde.

Kun et globalt forbud og efterfølgende total afskaffelse af atomvåben kan være med til at give sikkerhed til verdens befolkning.

Et forbud mod atomvåben vil forøge sikkerheden for mennesker overalt i verden – ikke mindst for befolkningerne i alle de lande, der selv er bevæbnet med atomvåben.

Men atommagterne satser nu igen så hårdt på atomvåben som en del af deres militære strategier, at FN og flere andre slår alarm.

FN’s vicegeneralsekretær for nedrustning, Izumi Nakamitsu, advarede
på et møde i sikkerhedsrådet i februar 2020 om, at verden er vidne til et atomart våbenkapløb, der vækker minder om de værste år under den Kolde Krig.

Det anerkendte svenske fredsforskningsinstitut SIPRI opgjorde i 2018 antallet af atomvåben til i alt 14.465, heraf var 2000 affyringsklare. SIPRI konstaterer også, at alle atommagter er i gang med en voldsom fornyelse af deres atomvåbenarsenaler, og at atomvåben igen er blevet vigtige i de nationale sikkerhedsstrategier.

Den internationale forskergruppe The Bulletin of the Atomic Scientists har siden 1947 brugt viserne på det såkaldte dommedagsur til markering af truslen fra atomvåben mod menneskeheden.
I 1947 vurderede de, at uret skulle stå på 7 minutter i midnat.
Efter Den Kolde Krigs afslutning i 1991 blev uret sat tilbage til 17 minutter før midnat. I 2020 er viserne på uret blevet flyttet frem til 100 sekunder før midnat. Det er 20 sekunder tættere på end i 2019, ikke mindst fordi nedrustningsaftaler fra Den Kolde Krig bliver opsagt.

Det er på høje tid at afskaffe atomvåbnene, før de udsletter os.

Vi må som befolkning tage ansvaret på os og pålægge vores regering at underskrive og ratificere Traktaten om Forbud mod Atomvåben.
 
Forbehold
Folketingets Administration har besluttet at forsyne dette forslag med en anmærkning om forholdet til grundloven.

Borgerforslag skal kunne gennemføres inden for grundlovens rammer, og i nogle tilfælde kan Folketingets Administration ikke med det samme afgøre, om et borgerforslag kan det. Så får forslaget en såkaldt anmærkning. Anmærkningen gør offentligheden opmærksom på, at der er en mulighed for, at forslaget efter en nærmere vurdering af, hvordan det forholder sig til grundloven, ikke vil blive fremsat i Folketinget, selv om det har opnået 50.000 støtteerklæringer.

Reglerne om anmærkninger fremgår af § 11, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 35 af 17. januar 2018 om en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget.

Grundlovens § 19, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som iøvrigt er af større betydning. Ejheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med folketingets samtykke.”

Kompetencen til at handle på Danmarks vegne i udenrigspolitiske anliggender er således en grundlovsumiddelbar kompetence (et såkaldt regeringsprærogativ). Dette indebærer, at kompetencen til at træffe beslutninger inden for bestemmelsens område tilkommer regeringen, dog for visse beslutningers vedkommende kun med Folketingets samtykke, jf. bestemmelsens 2. og 3. pkt.

På det foreliggende grundlag og inden for rammerne af den undersøgelse, der foretages under den indledende gennemgang af et borgerforslag, har Folketingets Administration ikke kunnet nå til en endelig afklaring af, om en eventuel beslutning om Danmarks tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben vil have en sådan karakter, at borgerforslaget herom bør afvises som stridende mod bestemmelsen om, at borgerforslag skal kunne gennemføres inden for grundlovens rammer.

Opnår borgerforslaget 50.000 støtteerklæringer eller flere, vil forholdet til grundloven blive vurderet nærmere med henblik på indstilling til Folketingets medlemmer om spørgsmålet om fremsættelse af forslaget som beslutningsforslag i Folketinget.
 
Forslag stillet af Kontaktoplysninger
Hasse Birger SchneidermannSyddjurs hasse.schneidermann@gmail.com
 
Medstillere Kontaktoplysninger
Palle Nyborg BendsenHalsnæs pnb@ydun.net
Jessie Bastholm SeehuusenEgedal jessie@smorumnet.dk
Klaus Mark ArnungRudersdal k.arnung@dadlnet.dk
Povl Arne RevsbechAarhus povl.revsbech@gmail.com
Henrik Bay HansenTårnby henrikbayhansen@hotmail.com

 
Vis på borgerforslag.dk
Afmeld notifikationer
 

RELATED POST

Generalforsamling i Lægernes Pension 2021.

Ved forårets generalforsamling i Lægernes Pension kommer ophør af investering i atomvåbenproduktion desværre ikke på dagsordenen som afstemningspunkt. På trods…

Landsmøde 17.10.20

Danske Læger mod Kernevåben Formandsberetning 2020 Situationen på kernevåbenområdet er forværret siden vi sidst mødtes til landsmøde. Forholdet mellem stormagterne…

Referat af Landsmøde 17.10.20

Referat fra årsmødet i DLMK den 17/10 2020 afholdt i Lille Strandstræde 10, Nyhavn. Til stede: Klaus Arnung (København), Povl…

Tale ved Hiroshima dagen 06.08.20

Tale ved Hiroshimadagsarrangementet i Cinemateket 6/8 2020 God aften og tak for invitationen Mit navn er Klaus Arnung. Jeg er…