Begrænsninger i klyngebombe-forbud
29. maj 2008 13.12 Udland Opdat.: 29. maj 2008 14.07

Dublin-konferencen om klyngebomber vedtog i aftes udkastet til en international konvention, der forbyder de berygtede våben. Over 100 lande, blandt dem Danmark, har tilsluttet sig udkastet, og det vækker tilfredshed mange steder.

“Uanset bestemmelserne i Artikel 1 i denne konvention, og i overensstemmelse med international lov, kan stater tilsluttet konventionen, deres militære personel eller statsborgere indgå i militært samarbejde og operationer med stater, der ikke er tilsluttet konventionen og som måtte engagere sig i aktiviteter der er forbudt for en tilsluttet stat.”

Artikel 21, stykke 3

Alligevel er der skår i glæden. Dels stiller væsentlige nationer som USA, Israel, Kina, Indien og Pakistan sig uden for traktaten. Dels forhindrer den ikke, at der udvikles nye, mere effektive klyngebomber. Det er kun de nuværende klyngebomber, der gribes ind mod.

Langtidsvirkning
Klyngebomber er beholdere der kan affyres i raketter fra fly, kastes ned fra helikoptere eller indkapsles i granater. De indeholder et stort antal små bomber, der spredes over store områder. Problemet er blandt andet at ikke alle de små bomber detonerer med det samme. De blive liggende, og kan dræbe eller lemlæste civile længe efter at en konflikt er overstået.

USA vil ikke give afkald på klyngevåbnene, og begrunder det med at klyngebomberne har vist deres værd, og at det vil bringe amerikanske soldaters liv i fare hvis de ikke mere må bruges.

USA anvendte klyngebomber i det første år af krigen i Irak. Israel brugte klyngebomber under krigen mod Hisbollah i Libanon for to år siden.

En FN-kommission har sagt at Israel ikke begrænsede brugen til militære mål.

Ingen udelukkelse
Yderligere et svagt punkt i aftalen er, at den ikke forbyder lande, der har underskrevet den, at samarbejde militært med lande, som står uden for. USA kan således godt kan have lagre af klyngebomber på baser i Europa.

Traktat-teksten tillader også, at amerikanske styrker, f.eks. i Afghanistan, kan benytte sig af våben, som de øvrige NATO-styrker i operationen anser for at være omfattet af et traktatmæssigt forbud.

Aftalen skal underskrives i december, når den er godkendt af deltagerlandenes parlamenter.

Fra DR’s hjemmeside 29.05.08